Sådan sparer du
Her følger nogle råd, som kan hjælpe til at mindske vandforbruget:
• Tag brusebad i stedet for karbad. Sørg for, at der er installeret en sparebruser og luk for vandet, når du sæber dig ind. I brusebadet bruger du kun ca. 30-35 liter. Karbadet tager nemt 100-200 liter.
• Et blandingsbatteri med termostat sikrer, at den ønskede temperatur på badevandet opnås hurtigt og uden vandspild.
• Fyld vaske- og opvaskemaskinen helt op.
• En gang tøjvask bruger ca. 25 liter vand - uanset om maskinen er fyldt eller ej. Jo færre gange du vasker, jo mere vand sparer du.
• Undersøg vand- og elforbruget, når du anskaffer ny vaske- og opvaskemaskine.
• Brug spand og børste når du vasker bil. Vandslangen poster drikkevand ned i afløbet.
• Skræl kartofler i en bajle med vand. Ikke under den rindende hane.
• Opbevar en kande med koldt vand i køleskabet. Så slipper du for at lade hanen løbe, mens vandet bliver koldt.
• Luk for vandet når du børster tænder.
• Vand blomsterne i haven med en vandkande i stedet for med haveslangen.
• Vand blomster med regnvand, når det er muligt.
"Vinternedlukning" - Vær omhyggelig i forbindelse med vinternedlukning. Kontroller at udendørs haner, -bruser, -spa og vildmarksbad er aflukket og frostsikret behørigt. Installer evt. Appen "Målerportalen", som indeholder et alarm modul, så man automatisk bliver underrettet pr. SMS, hvis der opstår brud eller lækage. Læs mere her på siden under menupunktet "Målerportalen".